Dåb i Faster kirke

Kirkebladsredaktionen har spurgt Berit og Erik Kjærsgård, om vi må være med på sidelinien i forløbet med familieforøgelse og dåb i Faster kirke. Det er der kommet følgende artikel ud af ved Henrik Vejlgaard Kristensen:

Vi sidder ved spisebordet i Berit og Eriks hyggelige køkken. Det er tid for den aftalte dåbssamtale hjemme hos dem. Det nye skud på stammen sover i sin barnevogn udenfor med babyalarmen slået til. Der er god ro til at drøfte også andre spørgsmål i forhold til de almindelige ved dåbssamtaler.

Hvordan oplevede I at blive én mere i familien?

Erik: ”Det var en stor glæde og en stor spænding, som endelig blev forløst, da vi stod med barnet i vores hænder. Berit: At mærke, lugte og hører et lille barn, som lige er kommet ud, er noget helt unikt.

Inden vi skulle være forældre igen, havde vi talt meget om, hvorvidt man kunne elske barn nr. 2 lige så højt som nr. 1, men når man står med et barn som er så uskyldigt, hjælpeløst og så meget en del af én selv, kan man ikke andet end at elske dét.”

Hvilke overvejelser gør I jer omkring barnets dåb?

Erik: Vi havde ikke overvejet det så meget, da det er det mest naturlige for os. Vi er selv barnedøbte og utrolig glade for, at vi ikke selv skulle tage stilling. Berit: Der er ikke noget, vi hellere ville end at bære vores barn frem til døbefonten, for at det kan få Guds største gave. Berit: Vi kom til at tænke på de to første vers af den dåbssalme, vi bruger i Faster kirke:

Fyldt af glæde over livets under

med et nyfødt barn i vore hænder

kommer vi til dig som gav os livet.

Fyldt af bæven foran ukendt fremtid

lægger vi vort barn i dine hænder.

Det, som sker i dåben, gør os trygge.

Jeg synes, at de to første vers i dåbssalmen, vi bruger i Faster kirke, rigtig godt beskriver følelserne omkring det at få et barn og selve dåben.

Hvordan fandt I frem til dåbsdatoen?

Berit: Det var egentlig en drøm, at det kunne blive i december, men der foregår jo så meget i julen! Det vlle også have været fint med den 4. januar, for det er hans to-månedersdag, men dér er gudstjenensten allerede kl. 9.... Derfor landede vi på søndag den  11. januar.

Ved dåbssamtalens afslutning blev vi enige om at mødes igen fredagen efter dåben for at fortsætte vores samtale om oplevelserne.

Hvad lagde I mest mærke til under dåbssamtalen?

Erik: Vi fik en god forklaring på, hvad dåbsritualet går ud på. Omkring hvad der er forældres og fadderes ansvar. Opdragelsen i den kristne tro osv. Vores ansvar er at lære barnet om Jesus.  Børnebiblen er et godt udgangspunkt til oplæring, for at vi kan udføre det, vi har snakket om i dåbssamtalen.

Hvordan forberedte I jer til dåben og dåbsfesten?

Berit: Vi ringede jo til dig og aftalte en tid for samtale og dåb. Dernæst skulle vi finde nogle faddere til Mikkel. Erik: For os betyder det rigtig meget, at fadderes hjem har de samme værdier som vort eget hjem. Berit: Dåbskjolen var i København, så den skulle også lige hjem og gøres klar.

Så skulle alt det praktiske ordnes....

Hvad betyder dåben for jer?

I fællesskab formulerer de: Det er en form for usynligt mærke, som vil lyse op den dag, regnskabets time kommer. Dåben betyder, at vi én gang for alle er blevet en del af Jesus, og det eneste, vi skal gøre i dag, er at vende os til ham.

Hvad var det bedste på dåbsdagen?

De tænker sig grundigt om. Berit: Det er dér, hvor jeg står foran døbefonten med Mikkel.

Erik: Det var godt, at der var så mange børn omkring døbefonten. Der var ikke uro, for de var meget interesserede. Det er lidt mærkeligt for børnene, at dåbsbarnet skal have det vand. Jeg havde snakket med storebror, Alex, om det på forhånd.

Berit: Der var mange i kirke den dag. Jeg var ved at få krampe i armen, da der skulle hilses ude i våbenhuset efter gudstjenesten. Det var dejligt at stå der, selv om ulempen er, at det er koldt på denne årstid. Vi havde heldigvis en hue med, men det skal gå lidt stærkt for at få det ordnet, inden der skal hilses.... Der er jo ingen grund til, at barnet skulle blive forkølet. Kunne man ikke stoppe indenfor ved salmebogshylden i kirken? Det ville varmere at hilse der! (forslaget er noteret!)

Pludselig kommer der et spørgsmål den anden vej: Hvorfor bruger du som præst to fingre ved velsignelsen? Den må jeg jo så lige tænke lidt over: Det er noget med Jesu måde at velsigne på. I kunstens verden er Jesus ofte skildret med to fingre hævet for at velsigne. Og så er det for mig også noget med, at én finger ville lede tankerne hen på at pege. Det her er ikke at pege, men at velsigne!

Hvordan var festen?

Erik: Vi havde en utrolig dejlig dag. Det virkede til, at folk hyggede sig.

Efter maden var der mulighed for at strække benene, inden der var softice….og det var et hit, især for børnene og de barnlige sjæle. Berit: Mikkel fik også en masse dejlige gaver, som han kan få glæde af senere og nogle resten af livet.

TAK, FORDI VI MÅTTE FÅ LOV TIL AT KIKKE MED IND I JERES TANKER OG OPLEVELSER!